Europæiske mindretal
FUEN er den europæiske paraplyorganisation for de autoktone, nationale mindretal/befolkningsgrupper i Europa.
SELVFORSTÅELSE
Til de autoktone, nationale mindretal / befolkningsgrupper hører
de nationale mindretal / befolkningsgrupper, som er opstået gennem påvirkningerne af den europæiske historie, gennem grænsedragninger og andre historiske hændelser, samt de befolkningsgrupper i Europa, som aldrig har dannet en egen stat og lever som mindretal i en stat.
(fra FUEN-charteret)
Der findes over 300 europæiske mindretal i Europa, og hver syvende europæer tilhører et autoktont mindretal eller taler et regionalt eller mindretalssprog.
Disse 300 fællesskaber har til dels vidt forskellige behov og udfordringer. Der findes på den ene side gode modeller for et samliv mellem mindretal og flertal i Europa. På den anden side findes der dog også nogle lande, som slet ikke anerkender de autoktone mindretals eksistens.
De europæiske mindretal kræver at blive hørt og få indflydelse i deres regioner, lande og på europæisk plan.
Sprogmangfoldighed
Ifølge officielle oplysninger fra EU findes der ud over de 23 officielle sprog i EU over 60 regionale eller mindretalssprog, som tales af 40 millioner mennesker. Der findes i Europa 90 sprog, hvoraf kun 37 tales som nationalsprog, mens 53 sprog regnes som „sprog uden stat “.
EUROMOSAIC-undersøgelsen bestilt af Europa-Kommissionen har sat grænsen for nødvendige brugere for et sprogs overlevelse til 300.000.
Til de store sprog uden stat hører katalansk med ca. 6 millioner mennesker, der taler sproget. Men også waliserne, baskerne, vestfriserne, bretonerne og nogle befolkningsgrupper i Rusland såsom bashkirerne og tschuwascherne ligger over den kritiske sproggrænse. Under denne ligger det store flertal af regionale og mindretalssprog såsom ladinisk, rætoromansk, sorbisk, nordfrisisk og kashubisk.
Ifølge UNESCO er halvdelen af de over 6000 sprog i verden truede.
